Trappevask i Århus og omegn
Sjældent finder man et mere beskidt sted end en trappeopgang. Med det danske vejr er det umuligt at undgå at slæbe mudder, jord og snavs med indendørs i hverdagen. Men trappeopgangen er netop et af ejendommens arealer, der helst skal fremstå indbydende og velholdt. Derfor kan det være en god ide at hente professionel hjælp udefra til den rengøringsbaserede vedligeholdelse af jeres trappeopgang.
Hos IDE Rengøring er det en af vores kernekompetencer at gøre trapper, gelændre og balustre grundigt rent med specialudviklede teknikker. Herudover foretager vi altid en grundig støvsugning i hele opgangen og på de enkelte trappetrin. Vi udfører vores dybdegående trappevask-service i det sydlige Århus samt i Odder, Horsens og Skanderborg.
Trappevask én gang ugentligt
Som en del af en opgangs vedligeholdelse i et lejlighedskompleks er det altafgørende, at trapperne støvsuges og vaskes med jævne mellemrum. Således undgår man en ophobning af gammelt skidt og snavs, som senere hen kan være svært at fjerne igen. Samtidig har det stor betydning for foreningen og ejendomsadministrationens økonomi, at opgangen er ren og velholdt i løbet af året, når ejendommen løbende skal vurderes. Derfor anbefaler vi en trappevaskordning, hvor vores kvalificerede rengøringspersonel kommer ud og gør trappen grundigt rent en enkelt gang om ugen.
I har dog også selv mulighed for at vælge andre løsninger, hvor I eksempelvis nøjes med en månedlig trappevask. Vi står klar til at rådgive jer frem til den rette løsning i jeres specifikke situation. Vores serviceassistenter har hver især gennemført et solidt uddannelsesforløb og udvikler løbende supplerende kompetencer, der gør dem i stand til at levere et perfekt rengøringsresultat – hver gang. Derfor garanterer vi høj kvalitet og en effektiv rengøringsform, der virker forebyggende for unødvendige (og dyre) restaurationsprojekter senere hen i tilfælde af misligholdelse.
Hvad koster en trappevask?
Prisen på trappevask afhænger af opgangens størrelse – dvs. hvor mange etager, der er tale om, og ligeledes, om I ønsker flere trappeopgange gjort rent, såfremt foreningen udgør et større lejlighedskompleks. En trappevask for en enkelt hovedtrappe og køkkentrappe, hvor der ikke er tale om flere opgange, koster typisk mellem 999 og 1999 kroner. I er velkomne til at kontakte os og få et mere fast bud på, hvad en trappevask vil koste i henhold til jeres specifikke behov. Vi tilbyder selvfølgelig også at rådgive jer og komme med forslag, så I ikke skal tage stilling til alt på egen hånd. For os er det alfa og omega, at en samlet løsning for jer bliver så enkel og effektiv som muligt.
Rengøring af trappeopgang
Første step i vores rengøringsproces af trappeopgange indebærer typisk en grundig støvsugning, så alt støv og overfladesnavs bliver fjernet fra de enkelte trin. Ligeledes sørger vi for at vaske alle balustre og gelændre grundigt, så de ikke er fedtede og beskidte at røre ved. Efter de indledende steps er blevet udført, vil vi herefter påbegynde den grundige vask af de enkelte trappetrin, så de fremstår rene og præsentable i opgangen.
En ren trappe gør underværker for en opgangs udtryk. Med en opgang fri for snavs vil ejendommen fremstå langt mere indbydende for gæster og beboere. Kontakt os for at høre mere om, hvordan og hvornår vi kan klare trappevasken for jer.
Få et tilbud på trappevask
Kontakt os og beskriv jeres ønsker til en trappevask – og modtag et uforpligtende tilbud på jeres specifikke opgave indenfor kort tid. Hos IDE Rengøring har vi altid fokus på en løsningsorienteret tilgang, så I ikke skal bruge unødvendigt meget tid på at vurdere den rette løsning. Derfor står vi altid klar til at komme med forslag, der egner sig til jeres situation og behov.