Effektiv desinficering med koldtåge
Vi ved, at bakterier og snavs meget hurtigt kan hobe sig op på overflader i mennesketætte arealer og påvirke indeklimaet negativt. Derfor er det specielt vigtigt at gøre grundigt rent med jævne mellemrum i fitnesscentre, kontorarealer og institutioner for at holde bakterieniveauet nede. Rengøringen af arealer, hvor der er stor risiko for bakteriespredning, skal helst inkludere en dybdegående desinficering, hvilket kan være svært at gøre med håndkraft alene. Her er et såkaldt koldtågeanlæg en stor hjælp i forhold til at gøre arealerne sanitære og bakteriefri på en tidseffektiv og miljøvenlig måde.
Hos IDE Rengøring benytter vi de nyeste koldtågeapparater som en ekstra tillægsrengøring, der er velegnet til desinficering af mange forskellige indendørs arealer.
Hvordan fungerer et koldtågeapparat?
Et koldtågeapparat, der også er kendt som en tågekanon, spreder et effektivt desinfektionsmiddel i luften ved at benytte ultralyd, der skaber en kølig vandtåge. Tilføres denne ’tåge’ et desinficerende middel, vil et jævnt lag af desinfektion fordele sig på alle overflader i rummet og på effektiv vis fjerne bakterier og skadelige vira. Det gør metoden enormt brugbar til bakteriereduktion i:
- Kontormiljøer
- Institutioner
- Restaurationslokaler og køkkener
- Skolelokaler og toiletter
- Fabriks- og håndværkerarealer
Desinficering med koldtågemaskiner kan også sagtens udføres i private hjem, hvis boligens arealer trænger til en grundig, bakteriereducerende rengøring.
Miljøvenlig desinfektion
Karakteristisk for rengøring og desinficering med koldtåge er, at metoden er enormt miljøvenlig. Man sikrer blandt andet, at der ikke forbruges unødvendigt meget vand, idet maskinen selv frigiver en præcis mængde af den desinficerende damp. Det gør, at man netop har mulighed for at udnytte desinfektionsmidlet til sit fuldeste.
Hos IDE Rengøring har vi udvalgt et meget miljøvenligt desinfektionsmiddel til vores koldtågeapparater fra BioGroup, som er helt og aldeles ufarligt for mennesker og dyr. Der er med andre ord ikke grund til bekymring, hvis man kommer til at indånde rengøringspartiklerne fra apparatets tågespredning.
BioCid Desinficering
Vi benytter et effektivt og miljøvenligt desinficeringsmiddel fra BioGroup, kaldet BioCid Desinficering, sammen med vores koldtågemaskiner. Produktet kan – foruden at reducere bakterierne på inventar, møbler og overflader – være med til at fjerne de luftgener, der typisk opstår på kontorer og i fitnesscentre. Producenten bag midlet har selv arbejdet med udviklingen af desinficerende midler i mange år og har derfor udbredt kendskab til, hvad der skal til, for at rense arealer, der normalt kan være vanskelige at gøre rent. Derfor er midlet fra BioGroup særligt genialt, når du ønsker at reducere bakterier i rummet og samtidig fjerne svedlugt og forbedre indeklimaet.
- Eliminerer 99,999% af alle bakterier, vira, svamp, og sporer.
- Indeholder IKKE chlor eller aldehyd forbindelser.
- Effektiv imod bl.a. E-coli, Salmonella og Listeria.
- Effektiv overfor et bredt spektrum af patogener inklusiv mycobacteria, vira, bakteria, svampe, gærsvamp og skimmel, inklusiv MRSA, Hepatitis B og C.
- Ikke ætsende – vil ikke skade sarte belægninger og overflader.
- Afgiver IKKE dampe.
- Testet i henhold til EN14885 for desinficeringsegenskaber.
Reduktion af bakterier på oversete områder
Man tænker ikke altid over, at møbler og inventar faktisk ofte er der, bakterier trives bedst. Det er meget nemt at komme til at overse vigtigheden i at rengøre møblers overflader. Bakterier trives på møbler, fordi de jævnligt varmes op, når forskellige mennesker har siddet i dem. De varme temperaturer understøtter nemlig bakteriedannelsen. Ved brug af en koldtågemaskine er dette problem dog heldigvis hurtigt løst. Det tager få minutter at sprede et jævnt lag af det desinficerende middel med den tåge, der frigives fra maskinen, så bakteriedannelsen på møbler og inventar fjernes helt.
Sæt smittetrykket ned
På kontorer og lokaler med mange mennesker går der ikke lang tid, før bakterier og vira spredes og indåndes. Det kan føre til unødvendigt mange sygedage på arbejdspladsen, idet de ansatte nemmere smitter hinanden, hvilket er ærgerligt, da det nemt kan undgås. Prioriteres rengøringen og desinfektionen højt, vil chancerne for, at de ansatte hiver bakterierne med hjem blive mindsket. Således undgås influenzaer og virusser så vidt muligt. Derfor er den unikke desinficeringsmetode med koldtåge et oplagt, rengøringsmæssigt tiltag, når I ønsker at sætte smittetrykket ned på kontoret.
Kan bidrage til forebyggelsen af corona-spredning
BioCid og andre desinfektionsmidler virker effektivt mod corona. Netop derfor er koldtågemaskiner blevet populære at benytte i hele verden i forbindelse med corona-krisen, da man kan sprede desinficerende midler på overflader og i luften, hvor virussen florerer. Derfor er det oplagt at investere i desinficering med koldtåge, når I ønsker at mindske risikoen for smittespredning af corona på arbejdspladsen. Metoden benyttes også på skoler og i institutioner.
Få et tilbud på desinficering med koldtåge
Kontakt os og beskriv jeres ønsker til rengøring og desinfektion med koldtåge – og modtag et uforpligtende tilbud på jeres specifikke opgave indenfor kort tid. Vi kan nemt sammensætte nogle af vores andre rengøringsløsninger til en samlet pakke, så I får en effektiv rengøring, der efterlever jeres unikke behov og ønsker.